Sådan klarer du flytningen i første hug

Selvom det der med at flytte oftest er en ting som de fleste glæder sig til, så er der alligevel nogle ting forbundet med det at flytte, der er knap så fantastiske – eksempelvis at gøre den gamle lejlighed rent og sikre sig den største del af sit depositum tilbage.

Denne del er faktisk så irriterende for mange der bor sammen, at det ender ud i skænderier og dårlig stemning om hvem der får hvad, og det er jo helst ikke sådan det skal gå. Hvis du står midt i en flytning eller går med tanker om at flytte i den nærmeste fremtid, så kan du med fordel læse denne artikel, hvor jeg går lidt i dybden med hvordan du kan klare din flytning i første hug. 

Det handler om at lægge en plan

Hvis du bor sammen med nogen er dette punkt nok en af de mest essentielle for at sikre en god flytning. Hvis eksempelvis du og dine roomies har besluttet at flytte hver til sit og de flytter en måned før dig, så er det ikke fair at du ender med at stå med hele flytterengøringen selv – derfor skal i lægge en plan for hvordan det kommer til at forløbe sig. 

Ved at flytte sine ting ud på nogenlunde samme tid får man gjort plads fri til at gøre rent på, og det er guld værd ikke at skulle flytte en seng, når gulvet skal vaskes og væggene males. 

Derudover gør du dig også klogt i at (et godt stykke tid før i flytter) begynde at ordne småting der er galt med lejligheden – det kunne være en smule svamp bag køleskabet, løse søm hist og her og gud ved hvad. 

Rengøringen

Hvis ikke man præsterer at gøre lejligheden rent til udflytningdamen- eller mandens standard, så ender man med at betale for at der er nogle andre der gør det, og det er en virkelig irriterende udgift, når det i forvejen ikke er billigt at flytte. 

Sørg derfor for at have ekstremt god tid til at gå og gøre lejligheden rent i, det kan spare dig/jer for mange tusinde kroner i sidste ende. 

Outsource det du ikke har tid til

Det er oftest billigere at få et hold flyttemænd ud og flytte ens sager end det er at få nogen til at komme og gøre hele lejligheden rent – start lige her og vær sikker på en ustressende flytning.

Udgivet i Blog.