TANDLÆGE: sådan vælger du den rigtige

Vi er mange, der synes, tandlægen kan være både en dyr og ubehagelig fornøjelse. Men samtidig er det vigtigt at gå til tandlæge for optimal opretholdelse af tænderne. Derfor bør man også føle sig tryg hos en tandlæge – især hvis man også lider af tandlægeskræk. Fakta er blot, at det er helt essentielt at have undersøgt både pris og kvalitet, når der skal vælges tandlæge. Spørgsmålet er bare, hvordan man finder dén tandlæge, der scorer højt på begge parametre? Se her kommer nogle gode råd til, hvordan man finder den bedste tandlæge. 

Sammenligning

Det kan være en god idé at sammenligne priser på en række af de mest kendte behandlinger – for eksempel røngtenbilleder og tandrensninger. 

Behandlinger som tandfyldninger, rodbehandlinger og kroner er meget individuelle alt efter, hvilken tandlæge man har. Herfor kan priserne på disse behandlinger variere en del. De forskellige behandlingspriser kan tjekkes på den enkelte tandlæges hjemmeside samt på sundhed.dk. 

Overvej dit behov

Man kan have brug for at skifte tandlæge, hvis man skal flytte, eller hvis man synes, kvaliteten er utilstrækkelig hos den nuværende tandlæge. Desuden kan man overveje et skifte, hvis priserne er for høje hos ens tandlæge. 

Man har altid ret til at skifte tandlæge. Det kan dog virke som en lidt besværlig og uoverskuelig opgave at skulle finde den perfekte tandlæge, da det er svært at sammenligne kvaliteten på tandlæger. Dog er det muligt at læge en form for baggrundstjek på en tandlæge, hvis man ønsker en ny. 

Undersøg tilstandsrapporten 

Eftersom det kan være svært at undersøge kvaliteten hos tandlæger, kan man følge Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde. Her føres der nemlig tilsyn med danske tandlæger. Det undersøges blandt ander, om tandlægerne sørger for at overholde de givne regler for patientsikkerhed på klinikkerne. På styrelsens side om tilsynsrapporter kan man vælge tandklinikker under feltet behandlingssted.

Lyt til andres erfaringer

Det kan også være en god idé at spørge venner, kolleger eller familie til råds. Der vil helt sikkert være nogle fællesnævnere. Endvidere ligger der, på nettet, anmeldelser af de fleste tandlæger. Disse kan bruges til at danne et overordnet indtryk af vilkårlige patienters oplevelser hos den givne tandlæge. 

Snak med dem

Der er mange tandlægeklinikker, der tilbyder en uforpligtende snak eller forundersøgelse. Dette tilbud kan med fordel bruges til at finde ud af, hvordan det er at være patient lige netop der. 

Hvis du vil læse mere om den gode tandlæge læs mere om dem her.

Udgivet i Blog.